Mit navn er Carsten Andersen, og jeg stiller op til byrådet i Kolding for Liberal Alliance, fordi jeg mener, vi skylder hinanden en kommune, der hænger sammen og ser fremad.
Jeg bor i Kolding, er 46 år, og har en baggrund som el-installatør og soldat. Jeg har været aktiv i Liberal Alliance siden 2020 og er i dag formand for Sydjyllands Storkreds. Derudover sidder jeg i partiets hovedbestyrelse – nu på fjerde periode i træk.
Politik handler for mig ikke om overskrifter – men om konkrete forbedringer, ærlig dialog og respekt for borgernes tid og penge. Jeg tror på, at vi kan skabe et Kolding, hvor det er lettere at være familie, lettere at drive virksomhed og lettere at få hverdagen til at hænge sammen.
Ved siden af politik bruger jeg gerne tid i naturen, på gåture i skoven eller på fisketure med venner. Jeg stiller op, fordi jeg vil bringe jordnærhed, erfaring og resultater ind i byrådet – ikke varm luft og hensigtserklæringer.

Det står jeg for:
🔹 Infrastruktur, der understøtter hverdagslivet
Kolding skal have moderne, tidssvarende infrastruktur med smidig trafikafvikling og mobilitet, der fungerer for både borgere og virksomheder.
🔹 Erhvervsvenlig lokalpolitik
Vi skal skabe optimale rammer med hurtig sagsbehandling og tydelige lokalplaner, hvor virksomheder føler sig velkomne og ikke modarbejdet.
🔹 Et trygt og familievenligt Kolding
Kolding skal være et oplagt valg for familier med gode skoler, dagtilbud og fritidsaktiviteter, der skaber trivsel og hverdagsro.
Det kræver et byrådsmedlem, som ikke er bange for at kæmpe for sin sag – og stå fast.
Stem personligt på Carsten Andersen, Liberal Alliance.