Kolding skal udvikles – ikke afvikle sin havn
Kolding står over for store beslutninger. Men én ting er sikkert: Vi skal udvikle byen med omtanke – ikke ved at kvæle de virksomheder, der skaber arbejdspladser og værdi.
Der er en voksende fortælling om, at havneområdet burde bruges til byudvikling. Men den idé hviler på illusioner – både juridisk, økonomisk og bystrategisk.
1. Overordnet position
Liberal Alliance i Kolding ønsker, at kommunen udvikles med omtanke, økonomisk ansvarlighed og med respekt for de virksomheder, der skaber arbejdspladser og værdi. Derfor fastholder vi, at Kolding Havn skal bevares som erhvervshavn – og at vi ikke skal forsøge at forvandle havnen til en ny bydel med boliger, restauranter og butikker.
Dette synspunkt er forankret i både økonomiske, byplanmæssige, juridiske og strategiske realiteter – og i en erkendelse af, at der i byrådet og dele af embedsværket eksisterer en drøm, som er løsrevet fra virkelighedens krav og konsekvenser.
2. Økonomiske konsekvenser ved nedlæggelse af havnen
2.1 Ekspropriation og lejekontrakter
Der er i dag mange private og kommercielle aktører på Kolding Havn med langsigtede lejekontrakter og etablerede investeringer. Hvis man ønsker at lukke havnen, skal man enten:
– Afvente udløb af kontrakter og betale markedsbaserede erstatninger
– Gennemtvinge en tidligere lukning – og betale betydeligt højere kompensationer
Flere kilder vurderer, at det vil koste minimum 3 mia. kr. at lukke havnen under ordnede vilkår. Dette beløb dækker ikke fuld sanering eller udvikling – kun kompensation.
Presser man en lukning igennem før tid, vil erstatningskravene blive markant større, både på grund af tabte fremtidige investeringer, ophævelse af erhvervslejemål og mulig retslig tvist. Det kan føre til langvarige sager og retsusikkerhed, der bremser al udvikling.
2.2 Miljøoprydning og byggemodning
Havnearealer bruges til tung transport, håndtering af bulkvarer og industri. Det efterlader forurening og spor i jorden, som gør det meget dyrt at klargøre arealet til civil anvendelse.
Det er realistisk at forvente, at flere hundrede millioner kroner skal bruges til miljøoprydning, før der overhovedet kan tænkes i ny anvendelse.
2.3 Infrastruktur og tilslutning
Havneområdet er i dag indrettet til lastbiltrafik og industri. Hvis man vil ændre det til civil byfunktion – uanset om det er kontorer, kultur eller bolignært byggeri – kræver det:
– Nye tilkørsler og veje
– Kloakering og forsyningsnet
– Adgang til kollektiv trafik
– Parkering og interne forbindelser til resten af byen
Der er ikke lavet et fuldt regnestykke, men erfaringssager fra lignende projekter (f.eks. Køge og Odense) viser, at infrastrukturen alene ofte koster 1–2 mia. kroner.
2.4 Urealistisk finansieringsstruktur
Køge er et centralt sammenligningspunkt. Her:
– Udstykkede man 700 byggeretter, hvilket kun gav ca. 120 mio. kr. i indtægter
– Projektet var kun muligt, fordi staten ydede over 1,5 mia. kr. i støtte
En lignende statsstøtte til Kolding er ikke realistisk, da:
– Kolding ikke er national vækstakse
– Kolding Havn står til at blive udpeget som havn af national interesse
– Staten derfor har modsatrettede strategiske interesser
3. Arealudvikling og befolkningstilvækst
3.1 Udviklingen af den sydlige havnefront (Campus til Marina City)
Dette område er allerede udpeget som udviklingsområde i eksisterende planer. Her ønsker vi at understøtte en balanceret byudvikling, der:
– Respekterer eksisterende erhvervsfunktioner
– Ligger uden for sikkerhedszoner fra risikovirksomheder
– Kan udnytte nærheden til Campus, fjord og station
3.2 Risikoen ved at satse hele tilvæksten ét sted
Hvis man ønsker at udvikle bare denne strækning meningsfuldt, kræver det:
– Minimum 15.000–20.000 m² erhvervsareal
– En lokal befolkning på ca. 1.500–2.000 borgere
Det svarer til hele Koldings forventede vækst over de næste 10 år – forudsat at ingen i perioden ønsker at bosætte sig i Vonsild, Nr. Bjert eller andre steder i kommunen.
4. Konsekvenser for midtbyen
4.1 Udvanding af byliv og detailhandel
Der findes ikke nok nye detailaktører til at skabe et levedygtigt butiksmiljø på havnen. Derfor vil ethvert forsøg på at skabe liv på havnen trække:
– Butikker
– Restauranter
– Servicevirksomheder
… væk fra midtbyen.
Det vil forstærke den butiksdød, vi allerede ser – og vil sænke ejendomsværdien for private bygningsejere og investorer, som i dag arbejder for at holde Kolding midtby attraktiv.
4.2 Vi skal ikke konkurrere med os selv
Man skaber ikke mere byliv ved at sprede det ud. Man konkurrerer med sig selv og risikerer, at både havnen og midtbyen står halvtomme.
Vi skal ikke drømme om at efterligne København eller Aarhus – men i stedet lade os inspirere af Middelfart, som har formået at samle og styrke sit byliv uden at splitte det op.
5. Juridiske realiteter og national planlægning
5.1 Sikkerhedsafstande og boligbyggeri
Størstedelen af havnen ligger inden for sikkerhedszoner fra risikovirksomheder. Det gør boligbyggeri og mange publikumsfunktioner ulovlige, medmindre virksomhederne nedlægges – og dermed også arbejdspladser og erhverv.
5.2 National interesse og lukket debat
Det er med stor sandsynlighed, at Kolding Havn i 2025 eller 2026 vil blive udpeget som havn af national interesse. Det vil ske på baggrund af:
– Geografisk placering
– Industribehov
– EU-transportkorridorer
– Eksisterende havneaktivitet
En udpegning vil i praksis lukke diskussionen om at nedlægge havnen. Kommunen vil ikke få mulighed for at ekspropriere eller omdanne havnen til bymæssige formål uden statslig accept.
6. Liberal Alliances position
Vi ønsker en stærk og balanceret udvikling af Kolding. Det indebærer:
– At vi bakker op om udvikling af sydhavnen, hvor det er muligt og fornuftigt
– At vi beskytter midtbyen mod politisk skabte tomme butikslokaler
– At vi støtter op om de virksomheder, der er på havnen i dag
– At vi forholder os realistisk til økonomien og lovgivningen
– Og vigtigst: At vi tager erhvervslivet alvorligt
Hvis man ønsker en politisk forkæmper for Koldings erhvervsliv – så får man også en politisk forkæmper for erhvervslivet på havnen.
Skulle Kolding Havn mod forventning ikke blive udpeget som national havn, vil vi naturligvis indgå i dialog med havnens virksomheder om fremtiden. Men indtil da skal vi udvikle byen på virkelighedens præmisser – ikke på drømme.
