Hasse Smedegaard

Jeg tror på friheden. Ikke bare som et slagord, men som et grundlæggende princip: Frihed til at leve sit liv, tage ansvar, danne fællesskaber og give sine børn en tryg og god opvækst. Jeg er borgerligt-liberal i hjertet, og jeg mener, at tillid til mennesker skal stå over kontrol og central styring.

Derfor arbejder jeg for hele Kolding Kommune – men især for de små lokalsamfund, som alt for ofte bliver overset. Jeg kender værdien af stærke fællesskaber, hvor man hilser på hinanden, hjælper til og bakker op om skolen, hallen og de lokale initiativer. Det er dér, meget af det bedste i vores kommune gror – men de steder bliver ofte glemt i en topstyret dagsorden.

Når det kommer til vores børn og unge, mener jeg, vi skal insistere på tryghed, faglighed og ordentlige rammer. Vi skal have respekt for lærernes og pædagogernes arbejde – og give dem frihed og tid til at gøre det, de er bedst til: være nærværende og skabe udvikling. Vi skal skabe stabile rammer i stedet for konstant at ændre systemet. Og vi skal sikre, at både private og offentlige tilbud behandles ligeværdigt og retfærdigt.

Mit mål er ikke at bestemme over andre – men at skabe rammerne for, at mennesker kan lykkes. Forældrene, foreningerne, de lokale ildsjæle. Jeg tror på, at det gode liv skabes bedst tæt på borgerne – ikke bag et skrivebord på rådhuset.

Det står jeg for:

Mine tre mærkesager:

🔹 Uddannelse:
Vi skal insistere på faglighed, ro og stabilitet i folkeskolen. Lærerne skal have arbejdsro, og forældrene skal have indflydelse. Vi skal bygge videre på det, der fungerer, i stedet for at eksperimentere med dyre, centralstyrede modeller.

🔹 Børn og unge:
Alle børn skal have en tryg og nærværende hverdag – uanset om de går i en kommunal eller privat institution. Det kræver fair og gennemsigtige vilkår. Vi skal skære i bureaukratiet, så pædagogerne får tid til det vigtigste: børnene.

🔹 Liv i landsbyerne:
Jeg kæmper for Harte, Gelballe, Skanderup og alle de andre stærke fællesskaber, der alt for ofte bliver glemt. Vi skal sikre ordentlige skoler, foreningsliv og infrastruktur i hele kommunen – ikke kun i centrum af Kolding.

Politik handler for mig ikke om at bestemme over andre. Det handler om at skabe muligheder.